Mellem- og Sydamerika

Mexicansk bølge over Latinamerikas økonomi

Det er ikke kun i fodboldverdenen, at Latinamerika med Brasilien i spidsen vækker jubel. Også på aktiefronten kan regionen få folk op af stolene. Økonomierne i Latinamerika er langsomt, men sikkert på vej i den rigtige retning.

De latinamerikanske lande er blevet meget mere solide over de seneste 3-5 år.  De er gået fra underskud til overskud på betalingsbalancen, har fået øgede reserver, lavere udenlandsgæld og forbedrede offentlige budgetter. Alt sammen faktorer, der underbygger regionens stabilitet og mindsker dens sårbarhed i fremtiden. Demokratiet er slået an i hele regionen, og erhvervsudviklingen er yderst gunstig

Regionen befinder sig i en rivende udvikling, hvor det ikke kun er økonomierne Brasilien, Mexico og Chile, der har oplevet fremgangen. Lande som for eksempel Peru, Argentina og Uruguay har på
tilsvarende vis oplevet høje vækstrater og en stabilisering af deres økonomier.

Det er første gang i årtier at Latinamamerika oplever en stabil vækstperiode.  Den latinamerikanske region udgør ca 6% af den globale økonomi, og andelen er voksende.  Til sammenligning udgjorde Kinas andel af den globale økonomi ca 5,5% i 2006. Brasilien og Mexico var i 2006 hhv verdens 10. og 14. største økonomi. Prognoser viser, at den økonomiske vækst i årtierne fremover vil være markant højere i Latinamerika end i Europa og USA.

Væksten kan tilskrives øgede udenlandkse investeringer og højere priser på råvarer. Endvidere udgør pengeoverførsler fra latinamerikanere bosat i Europa og USA i dag et langt større beløb end den samlede udviklingsbistand til regionen – i 2005 anslået til 45,6 mia USD

Det anslås at 30-40 pct af arbejdsstyrken i regionen er arbejdsløs eller undebeskæftiget. Der er således en betydelig arbjedskraftreserve.

Den øgede globale efterspørgsel efter råvarer, blandt andet fremdrevet af Asiens vækst, vil bidrage til at øge den internationale opmærksomhed på regionen.
 
En faktor som stigende oliepriser vil ikke på kort sigt have en katastrofal virkning på regionen. Brasilien er stort set selvforsynende med olie, mens Mexico og Venezuela har høje indtjeninger på olieeksport.

Indtil 1980'erne var USA Latinamerikas største handelspartner. I løbet af 1990’erne blev USA overgået af Europa som Latinamerikas største handelspartner.

Asien og specielt Kina kan på grund af deres store efterspørgsel af ressourcer ses som den tredje region, der kan fungere som en vækstmotor for Latinamerika. Så for første gang i historien kan Latinamerika nyde godt af ikke bare én men tre økonomisk stærke regioner.

Trusler mod fremtidig økonomisk vækst
Latinamerikas fremtidge vækst har dag også udfordringer, som kan svække økonomierne. Korruption udgør en stor hindring for opbygningen af stærke institutioner og underminerer befolkningens tillid til demokrati og myndigheder. Med få undtagelser – som Chile og Uruguay – ligger de latinamerikanske lande stadig dårligt i internationale opgørelser over korruption, heruneder Transparency Internationals Korruptionsindeks.

De væsentligste sikkerhedstrusler mod befolkningerne i regionen stammer fra stater med svage institutioner og forstærkes af tilstedeværelsen af organiseret kriminalitet, narkotikahandel, tilgængeligheden af våben og mangelfuld kontrol med dele af landenes territorier.  Traditionelle sikkerhedstrusler fra væbnede oprører er til gengæld aftagende i Latinamerika. Colombia er i dag hjemsted for den eneste større væbnede konflikt i en region, der i en ikke fjern fortid var skueplads for talrige borgerkrige og oprør. Trusler om terrorangreb og risikoen for spredning af masseødelæggelsesvåben vurderes at være mindre end i andre regioner.

Verdens råvareleverandør
Latinamerika besidder ca. 10% af verdens olie- og 6% af verdens naturgasforekomster. Mexico råder over verdens 8. største oilereserver. Venezuela er verdens 5. største nettoeksportør af olie. Andre Andin-lande (Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru) besidder betydelige  og ofte ikke udnyttede olie- og gasreserver. Det er forventningen at Brasilien om få år vil være en væsentlig nettoeksportør af olie. Latinamerika – og særlig Brasilien – er også førende, når det drejer sig om alternativer til de fossile brændstoffer. Brasilien er således allerede verdens førende producent af biobrændsel.

Råvarer spiller en vigtig rolle i Latinamerika, og regionen nyder godt af sin position som en af hovedleverandørerne af råvarer til resten af verden – fra metaller som jern, kobber og guld til træ, kød, soja og appelsinjuice. Nye industrilande som blandt andre Kina øger efterspørgslen på råvarer og vil i fremtiden være et vigtigt parameter i den latinamerikanske økonomi.

For en række latinamerikanske og caribiske lande er bananer den vigtigste eksportvare. Ecuador er den største eksportør af bananer. Derefter følger Costa Rica, Colombia, Guatemala og Panama. Til sammen står Latinamerika for over 83% af verdens eksport af bananer. Resten kommer fra Fjernøsten (11%), Afrika (3%) og Caribien (2%).

Latinamerika og Asien
Det kinsesiske samfund er under rivende udvikling og er i gang med at udbygge infrastrukturen. De har behov for råvarer, hvilket begunstiger Latinamerika, som er storleverandør. Derudover er der kommet ca 300 millioner i den kinesiske middelklasse, som ikke bare vil nøjes med at spise ris, men som vil have vin og bøffer, hvilket Latinamerika også leverer.

Den asiatiske indflydelse på Latinamerika er åbenlys. Samhandlen mellem Kina og Latinamerika voksede fra 2. mia. USD først i 90'erne til 15 mia. USD i 2001.  Med undtagelse af Mexico og Centralamerika, som stadig er meget afhængige af markederne i NAFTA og OECD landene, repræsenterer Kina generelt et nyt marked.

For at ernære landets svimlende vækst er Kina i allerhøjeste grad afhængig af eksterne indkøb: Landet importerer 30% af den olie, det forbruger, 45% af jernmalmen, 44% af andre ikke-jernholdige metaller og en stor del af landbrugsprodukterne. Derfor er landet blevet den største forbruger på verdensplan af kobber, tin, zink, platin, stål og jernmalm, den andenstørste forbruger af aluminium, olie, bly og soja, den tredjestørste forbruger af nikkel og den fjerdestørste forbruger af guld. Inden for de seneste fem år har den kinesiske efterspørgsel ændret pristendenserne for jern, guld, olie, stål, zink, tin, soja og andre råvarer.

I 1990 solgte de latinamerikanske og caribiske lande 0,7 % af deres eksportvarer til Kina. I 2005 afsatte de 3 % af deres eksport til Kina, og de er blevet de vigtigste leverandører af soja, jernmalm, kobber, nikkel, fiskemel og andre råvareprodukter. Situationen er dog ikke ens i alle tilfældene: Mercosur sender 6,3 % af deres salg til Kina, Chile 11 % og Peru og Cuba 10 %.
Kina køber 60 % af deres soja på det latiamerikanske kontinent (hovedsageligt fra Brasilien og Argentina), 80 % af fiskemelen (fra Peru og Chile), 69 % af fjerkræresterne (fra Argentina og Brasilien) og 45 % af vinen og druerne (fra Chile).
Halvdelen af den latinamerikanske eksport til Kina udgøres af råvarer, en fjerdedel er naturressourcer, og kun de resterende 25 % er teknologiske produkter.
I 2006, gik mere end 36% af Chiles eksport til Asien, hvoraf 12% gik til Kina. Chile har som det første latinamerikanske land indgået en handelsaftale med Kina og er startet forhandlinger med Indien.

Kina er blevet Brasiliens andetstørste og hurtigst voksende eksportmarked. Størstedelen af denne eksport udgøres af kun fem produktgrupper i råvarekategorien; sojabønner, jern, stål, sojaolie og træ. Dertil kommer en stigende eksport af forarbejde industrivarer. Brasilien er det eneste land på kontinentet, der eksporterer forarbejdede industrivarer  til den asiatiske kæmpe, som f.eks. bilreservedele og teknologiske rumfartsprodukter. Inden for denne ramme underskrev Brasilien en aftale med Kina om at bygge to satelitter med fjernstyrede sensorer, en bilateral luftfartssamarbejdsaftale om at producere fly og et samarbejde mellem stålindustrivirksomhederne Vale do Rio Doce og Baosteel vedrørende produktion af stål.
Venezuela har indgået en aftale om en fond på USD 6 mia. USD, der skal sørge for infrastruktur i forbindelse med olieraffinaderier i Kina, der kan behandle den venezuelanske råolie.

Udvidelsen af det kinesiske marked har helt klart været til Argentinas fordel. I 2005 var Kina det fjerdestørste modtagerland af den argentinske eksport, med 8 % af den samlede eksport. Siden 2001 er antallet af argentinske virksomheder, der eksporterer til Kina, fordoblet.
Stigningen i den kinesiske efterspørgsel kan i nogle lande skalbe frygt for den fremtidige effekt, men entusiasme her og nu. I Mexicos tilfælde er frygten dog både fremtidig og nuværende. Med landets indtræden i den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, øgede Mexico sin samhandel med USA, og landets specialisering i eksport af industriprodukter, der monteres nationalt, forårsagede industrivareafhængighed. Kinas vækst har afsløret den valgte models sårbarhed. På grund af de reducerede omkostninger i forbindelse med arbejdskraften og den produktivitet, der blev skabt af teknologien, kan Kina konkurrere med den mexikanske produktion til det amerikanske marked, på trods af de øgede transportomkostninger, som landet står over for. Faktisk har Kina inden for de seneste år fortrængt Mexico som USA's vigtigste handelspartner. Mexico mistede, ligesom Mellemamerika, en vigtig markedsandel i USA i forhold til tekstiler og beklædning samt elektriske og elektroniske apparater, særligt computerudstyr.

EU og Danmarks interesser i Latinamerika
Latinamerika repræsenterer i disse år nye muligheder. Stabil høj vækst, lav inflation, nemmere adgang til kreditter, en liberal handelspolitik og konsolidering af demokratiet i en række lande har transformeret en stor del af den latinamerikanske befolkning  fra fattigdom til middelklasse levestandard. Regionen har med en befolkning på ca 550 mio mennesker, sine store energiresserver, sin rolle som global fødevare- og råvareleverandør og som hjemsted for moderne hightech virksomheder en række styrkepositioner, som er af interesse for EU og Danmark.

Vi befinder os i sidste del af en højkonjunktur i Vesten, og vi bør sprede vor risici. De vestlige markeder er forholdvis mættede, mens mange af økonomierne i emerging markets kommer fra et lavt udgangspunkt og derfor har stort potentiale for vækst. Modsat Vesten har Latinamerika mange unge, som er villige til at arbejde, og de har ikke så mange ældre.

EU er Latinamerikas vigtigste kilde til direkte investeringer, og EU er også den største donor i regionen.
Danmarks kommercielle interesser i Latinameriak er stigende. Dansk eksport til de 9 største latinamerikanske markeder steg med 20% i 2006 og 14% i 2007. Vareekspoerten udgøres primært af lægemidler, avancerede maskiner og procesudstyr indenfor mange brancher. Den danske eksport til regionen er således i vækst, men potentialet er langt større. Latinamerika tegner sig fortsat kun for en meget lille andel (3%) af Danmarks samhandel.

Danmark kunne eksportere meget mere til Latinamerika
Mange lande, f.eks. Mexico, Chile, Brasilien, Argentina og Peru, betragtes som hvide pletter på landkortet for danske eksportvirksomheder. Tager man Mexico, Brasilien og Chile, voksede den danske vareeksport i 2005 med hhv 8,6%, 21,9% og 51% i forhold til 2004. Trods de meget store stigningerne rangerer landene ikke højt på den danske top 100 over eksportmarkeder. Et land som Brasilien aftager kun godt 0,3 procent – eller halvanden milliard kroner – af den danske eksport og lander på en 36. plads over Danmarks 100 vigtigste eksportmarkeder; Mexico er nummer 46 med 0,2 procent af den danske eksport, mens Chile indtager en 54. plads med 0,1 procent.

Der er god grund til at se nærmere på Latinamerika, der i fremtiden vil spille en større rolle globalt – både politisk og økonomisk. Kontinentet er ufatteligt rigt på naturressourcer, der kombineret med høje vækstrater, konsolidering af demokratierne og generelt stabile politiske og samfundsmæssige forhold giver gode afsætningsvilkår for dansk eksport. Hvis Danmark ikke vil miste markedsandele til andre må danske eksportører handle nu og begynde at etablere de gode kontakter, som skal danne grundlag for vækst i virkosmhederne i det kommende årti.

Udenrigspolitik og frihandelsaftaler
Udenrigspolitisk må Centralamerika og Sydamerika forventes at gå i lidt forskellige retninger. Mexico, som er en væsentlig regional spiller, og de centralamerikanske lande kan forventes fortsat hovedsageligt at orientere sig mod Nordamerika. Gennem NAFTA-samarbejdet er Mexico økonomisk blevet tæt integreret med USA og Canda. Med CAFTA – en frihandelsaftale mellem USA og Centralamerika – ventes denne integration udvidet. Endvidere har Mexico indgået frihandelsaftale med EU og en lignende associeringsaftale mellem EU og Centralamerika er under forhandling.

Sydamerika med Brasilien i spidsen ventes at styrke orienteringen mod Europa og Asien. EU-Brasilien topmødet afholdt i juli 2007 var starten til udviklingen af et strategisk partnerskab mellem EU og Brasilien. EU og Chile har indgået en associeringsaftale, og EU og Mercosur-landene er i forhandlinger om en associeringsaftale.

Mercosur
Mercosur – også kendt som Cono Sur i den spanske version - blev dannet af de 4 sydamerikanske lande Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay i 1991, og har siden fungeret som regional frihandelsaftale. Venezuela forlod det Andinske Fællesskab i 2006 og er nu ved at blive optaget som medlem af Mercosur. Bolivia, Chile, Colombia, Ecuador og Peru er associerede medlemmer

Det Andinske Fællesskab (CAN)
I 1979 blev rådet for det Andinske Fællesskab dannet. Det er en sammenslutning af Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru samt associerede medlemmer i hele Sydamerika. Indtil 2006 var Venezuela fuldbyrdet medlem. CAN er en handelsblok.

Hvordan kommer man ind på de latinamerikanske markeder?
Når man vil ind på det latinamerikanske marked handler det om at skabe kontakter. Personligt kendskab til nogen, der kender nogen, som kan skabe en relation til de rette mennesker, er afgørende for at komme ind. Der lægges særdeles stor vægt på personlige relationer i forretningslivet.

Markedskulturen adskiller sig meget fra den danske. Man kan ikke blot komme flyvende ind og  regne med at få truffet de ønskede beslutninger på det første møde. Man er nødt til først at prioritere de personlige relationer, og når disse er opbygget, kan man til gengæld stole på folk, få ting gennemført og i det hele taget operere på markedet. 

Som eksportør bør man således starte med at opdyrke nogle gode personlige relationer til de folk, man ønsker at samarbejde og handle med. Og så væbne sig med en hel del tålmodighed. Man bør være parat til at aflægge besøg på de pågældende markeder – op til flere gange – og en god indfaldsvinkel er også at invitere sine udvalgte kommende samarbejdspartner (husk også at invitere dennes ægtefælle) til enten Danmark eller evt til at besøge eller deltage på en messestand i eksempelvis USA eller Spanien.  

Man kan hyre en lokal medarbejder, men det væsentligste er, at virksomheden skal repræsenteres fysisk ved til stadighed at vise ansigt.

Fire gode råd til at starte op i Latinamerika

• Vær villig til at investere både tidsmæssigt og økonomisk i opbygningen af personlige relationer: Vis ansigt, aflæg besøg, opdyrk de personlige relationer. Det væsentligste er, at den danske eksportvirksomhed repræsenteres fysisk.
• Vær tålmodig. Det tager tid at opdyrke tillid og et gensidigt forhold. Hvis man i Europa bruger som tommelfingerregel at det tager et år, fra man har etableret første kontakt til at eksporten er i gang – så tager det op til 2 år i Latinamerika (afhængigt af hvor ofte man kan aflægge besøg eller vise ansigt)
• Hyr en lokal medarbejder eller allier dig med én, der taler spansk (eller portugisisk ved eksport til Brasilien) og som har netværk i Latinamerika.
• Hav for øje, at man i Latinamerika kombinerer arbejde og fritid/privatliv. Så husk at sætte fokus på din kommende samarbejdspartners famile og ve og vel. Når du inviterer, så husk også at invitere ægtefællen.

Argentina:

• Vidste du, at Argentina er et af de lande, der eksporterer mest oksekød til Europa?

Efter det argentinske finanskrak i december 2001 og januar 2002 er Argentina på benene igen, og landet udviser atter stabil vækst, og investorerne har igen fået øjnene op for landets genvundne investeringspotentiale. Således har tyske Volkswagen investeret en mia dollars i en helt ny fabrik, der skal producere bilfabrikantens første pick-up truck. Danske Arla Foods har netop investeret 100 mio kroner i sin i forvejen lønsomme vallefabrik i Porteña.

Argentina har en diversificeret industriel produktion, en eksportorienteret agro- og fødevaresektor, store naturrigdomme i form af olie gas og mineraler samt en veluddannet befolkning. Landets økonomi er siden 2004 vokstet med over 10% årligt, men med over 20% i flere sektorer – blandt andet i byggesektoren og dele af fødevaresektoren. Der er kommet godt gang i produktionen og eksporten, der i dag udgør mere end 20% af BNP. Fremgangen skyldes øget eksport af især landbrugsprodukter og en markant stigning i turismen.

Argentinas økonomi har traditionelt været afhængig af råvarer – men i flere sektorer ses nu en helhjertet indsats for at udvikle en mere differentieret produktion – en tendens, som kræver ny teknologi og effektivisering. Argentina har således en række uudnyttede sektorer med et stort potentiale. Væsentligste sektorer er landbrug, fødevarer, energi, byggeri, mineraludvikling, turisme, stål, bilproduktion, kemikalier, trykkeri, hårde hvidevarer, uddannelse, sundhed og IT/Telecom. Landbruget er fortsat drivkraften i landets eksport, men tegner sig blot for 10% af BNP

Argentinerne har en lang tradition for metalvareproduktion, hvor de har en meget høj kompetence og stor faglighed. Og arbejdskraften er stadig billig
 
Den danske eksport til Argentina havde en værdi af 620 mio DKK i 2006 og udgjorde primært medicin, pharma, kemikalier, specialmaskiner til landbrugs- og fødevaresektoren samt tekniske og videnskabelige instrumenter.

28 danske virksomheder er etableret i Argentina – heriblandt Martin Gruppen, Novo Nordisk, Maersk, Vestas, Softscan, Lundbeck, Hempel, Grundfoss, Chr. Hansen, Gerstenberg Schrøder, Cheminova, C&C Travel, Coloplast m. fl.

Muligheder for eksport af varer og maskiner  til infrastruktur, energi, sundhed, uddannelse, landbrugs- og svineproduktion

Mange tror at Argentina bliver mere internationalt orienteret under den nye præsident. Eksporten ventes i år at stige med 20 pct. Der skønnes en vækst i BNP på over 5 pct., og det hænger sammen med de store investeringer landet gør for at opbygge virksomheder.

Men Argentima står også overfor store udfordringer. 25% af befolkningen lever stadig i fattigdom. En høj inflation, særligt på fødevarer, indebærer derfor en risiko for en fortsat økonomisk fremdrift. Samtidigt har Argentinas knappe energiressourcer medført restriktioner på udbuddet af energi.
Argentina har således brug for store investeringer i infrastruktur, energi, sundhed og uddannelse, og regeringen arbejder aktivt for at tiltrække udenlandske investorer til disse sektorer. Energisektoren står over for en langsigtet planlægningsopgave. Argentinerne er stadig selvforsynende i naturgas, men de løber tør i løbet af ganske kort tid. Dette dæmrer op for leverancer indenfor alternativ energi som sol- og vindenergi.

På trods af at Argentina er kendt for røde bøffer, oplaver landet nu en stigende efterspørgsel på svinekød. Forbruget er langsomt stigende men udgør dog kun stadig 7,33 kg pr person årligt. Svineproduktionen er i 2007 steget med 14,1% og udgjorde 1,5 mio svin. Der forventes forsat fokus på en stigning i svineproduktionen, dels grundet at Argnetina nu er fri for svinepest, dels foranlediget af, at regeringen har iværksat diverse tiltag for at promovere svineproduktionen, herunder fordelagtige kreditter til fornyelse i produktionen. Størstedelen af Argentinas svineproduktion er intensiv.

Læs mere her om svinesektorens potentiale i Latinamerika, herunder også Argentina.

Chile

• Vidste du, at Chile er verdens største kobberproducent

Chile har en af Latiamerikas mest stabile, åbne og voksende markedsøkonomier og har gennem de seneste 20 år haft en gennemsnitlig vækst på 5,6%.  Økonomisk succes, sikkerhed og politisk stabilitet er kendetegnet for Chile, der allerede huser mange danske virksomheder og investeringer. Men der er rigelig plads til flere. Chiles økonomiske succes tager afsæt i en kombination af politisk stabilitet, global vækst og høje priser på centrale chilenske eksportvarer som kobber og cellulose. Chile er verdens største kobberproducent og har USA, Kina og Indien som dybt afhængige storkunder. Chile er endvidere verdens næststørste lakseproducent – kun overgået af Norge.

Når det går godt for chilensk eksport, skyldes det ikke mindst en stigende efterspørgsel fra de asiatiske markeder. Således stod Asien i 2007 for 24% af den samlede eksport, mens NAFTA (handelssammenslutning mellem Canada, USA og Mexico) lå på 23%. Samtidig gik EU fra at aftage 13% af den samlede eksport i 2006 til 18% i 2007. 

Chile har blandt andet indgået frihandelsaftaler med USA, Canada, Sydkorea, Mexico, EFTA-landene og ikke mindst EU. Frihandelsaftalen mellem Chile og EU trådte i kraft i 2003 og importafgifen på varer er hermed bortfaldet. Ligeledes har Chile igangværende forhandlinger om indgåelse af frihandelsaftaler med Indien, Japan og Kina.

Chile har et interessant hjemmemarked og en købedygtig befolkning med regionens højeste levestandard, og samtidigt gør de mange gunstige frihandelsaftaler landet til et godt springbræt til de omkringliggende vækstmarkeder.

Chile er det land i Latinamerika som minder mest om Europa, og landet er som Danmark – et af verdens mindst korrupte samfund.

Muligheder for leverancer til alternativ energi, medicinalindustrien og fiskerisektoren

Dansk-chilensk samhandel er stigende. Den danske vareeksport til Chile er koncentreret omkring få produktgrupper: maskiner og maksintilbehør der udgør 65%. De restenede 35% er hovedsageligt medicinske og farmaceutiske produkter, kemiske materialer, organiske kemikalier og tekniske og videnskabelige instrumenter.

Chile befinder sig i en energikrise delvist forårsaget af svigtende naturgasleverancer fra nabolandet Argentina samt en voldsom stigning i energiforbruget som følge af den store økonomiske vækst i landet. Der sker derfor store investeringer i alternative energiformer.

Der er i det nordlige Chiles ørkenområder planlagt etablering af tre store solenergianlæg til en samlet værdi af USD 1 mia. Det første af de tre anlæg er allerede i opstartsfasen – det andet undervejs. Det tredje anlæg, Inti-anlægget, er det største anlæg med en kapacitet på 500 MW og et budget på USD 765 mil. Inti-anlægget er planlagt til at være funktionsdygtigt i 2014, og er det projekt, der har størst potentiale for danske virksomheder.

Vestas har i 2007 opført Chiles anden vindmøllepark bestående af 11 møller. Den første park på 3 møller etableret i 2001 var også leveret af Vestas.

I dag udgør medicin samt udstyr til medico-branchen ca 10% af Danmarks samlede eksport til Chile. Det chilenske marked for medicin og medico-udstyr er kendetegnet ved høj andel af import - over 90%. Flere eksportører vil kunne drage nytte af afsætningspotentialet i Chile, der har en af Latinamerikas mest velstående og moderne økonomier og regionens højeste BNP pr indbygger. Samtidigt stiger andelen af ældre i befolkningen. Markedets vækst understøttes af forskellige politiske tiltag, der er med til at øge efterspørglsen på medicin og medico-udstyr. Herunder det såkaldte AUGE-program, der i dag giver behandlingsgaranti for 56 af de mest udbredte sygdomme. Det er nyligt erklæret at yderligere 6 sygdomme skal ind under AUGE-programmet i 2008. Det drejer sig om Parkinsonssyge, Gaucher-syge, børnegigt, epilepsi, astma og brok. Den udvidede offentlige dækning under AUGE-programmet fører til løbende udvidelser og opførsle af nye hospitaler og indkøb af hospitalsudstyr.  I 2007 nåede investeringerne op på en samlet værdi af USD 430 mio. I dag bruger Chile ca 7% af BNP på sundhed.

Der er endvidere rige muligheder for leverancer til fiskeindustrien i både Chile og nabolandet Peru,
Fiskeindustrien i Chile og Peru er inde i en rivende udvikling, og der investeres i procesoptimering, værditilførelse og miljøteknologi. Den samlede eksport fra den chilenske fiskeindustri steg i første halvår af 2007 med 16% og nåede USD 2 mia.

Den peruvianske fiskeindustris vækst samt industirens ønske om at følge i Chiles fodspor og blive en af verdens førende fiskeindustrier betyder, at virksomhederne i sektoren i øjeblikket gennemgår en teknologisk revolution. Perus eksport af fiskeprodukter nåede for første halvår af 2007 en værdi af USD 1 mia – en stigning på 8% i forhold til året før. Som resultat af denne fremgang investeres der nu kraftigt i nye fabrikker og nyt udstyr for at forbedre processen.

Mexico

• Vidste du at minimum 20 mio mexicanere har  større økonomisk råderum end den gennemsnitlige dansker

Mexico er det latinamerikanske land, der tiltrækker flest europæiske investeringer og er nummer 2 i verden (efter Kina) som destination for direkte europæiske investeringer. Mexico opnåede i 2006 placering som nummer 33 på Verdensbankens opgørelse over lande med bedst investorbeskyttelse (nummer 3 i Latinamerika efter Chile og Puerto Rico). Danmark var i perioden 2000-2007 den femtestørste EU-investor i Mexico. Omkring 30 danske virksomheder har p.t. etableret datterselskaber i landet. Disse tæller bl.a. F.L. Smidth, Danisco, Danfoss, Grundfos, Maersk, Lego, Novo Nordis, Lundbeck, design : success, Palsgaard, Arla Foods m. fl.

Danmarks energisektor bliver mere og mere interessant i Mexico, senest med underskrivelsen af en aftale om øget samarbejde indenfor energisektoren, underskrevet af begge landes energiministre. Der er kommet yderligere fokus på dansk teknologi i kølvandet på det royale besøg i Mexico i februar 2008.

Frihandelsaftalen mellem Mexico og EU trådte for alvor i kraft i 2007 og importafgifen på varer fra EU er hermed bortfaldet.

Mexico er Danmarks andenstørste eksportmarked i Latinamerika og det land i Latinamerika, der tiltækker de største danske direkte investeringer. Dansk vareeksport til Mexico i 2006 udgjorde 1.177 mio DKK, og Mexico er hermed placeret i samme liga som Estland, Letland og Israel. Den danske vareeksport bestod primært af tilbehør til industrien, medicinal-produkter samt motorer.

Muligheder for eksport af produkter og leverancer til energi- miljø- og sundhedssektoren samt underleverancer til svinesektoren, fødevare- og bilproduktion.

Den mexicanske automobilindustri er verdens 10. største med en årlig produktion på over 2 mio enheder i 2007. Der er registreret ca 25 mio køretøjer i Mexico. Mexico er endvidere verdens 6.største producent af heavy-duty køretøjer og busser. Følgende bilmærker produceres i Mexico: Ford, GM, Daimler-Chrysler, VW, BMW, Honda, Nissan og Toyota. Af Heavy-duty og busser produceres Volvo, MAN, Scania, Navistar, Cummins, Kenworth, Freightliner, Mercedes Benz, International og Caterpillar.

Det statsejede mexicanske olieselskab Petroleos Mexicanos (PEMEX) ønsker at investere i ny tekologi til udforskning af nye olieforekomster på dybt vand, samt modernisering og effektivisering af de eksisternede oliefelter og deres infrastruktur, herunder vedligeholdelse og modernisering af olieboreplatforme og PEMEX’s flåde.

Brasilien

• Vidste du, at Brasilien er en af verdens største producenter af private jets?
• Og vidste du, at Brasilien er verdens største producent af biobrændslet ethanol?

Brasilien er et af de mest ressourcerige lande i verden og landet har komparative fordele inden for landbrug og primærprodukter. Landbruget udgør ca. 8% af den samlede økonomi og vigtige produkter inkluderer kaffe, sojabønner, sukker, appelsiner, tobak, kakao, kød, og fjerkræ. Industriesektoren består af traditionelle industrier som maskinudstyr, elektrisk udstyr og biler, samt merer avancerede industrier som fly og telekommunikationsudstyr.

Brasilien er et af de såkaldte BRIC-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), som forventes at kunne være blandt verdens største økonomier i år 2050 – og landet er i øjeblikket inde i en periode med stabil økonomisk vækst

Muligheder for eksport af udstyr og inventar til kvæg- og svineproduktion, slagterier, reservedele, elektronisk udstyr til flyproduktion, sikkerheds- og overvågningeudstyr samt leverancer til byggeri og infrastruktur, ikke mindst havnebyggeri.

Brasilien er verdens største oksekødsproducent, og har gode vilkår i den internationale konkurrence som følge af lave produktionsomkostninger. Senest er den brasilianske virksomhed Friboi med opkøbet af amerikanske Swift blevet verdens største producent af oksekød med ca 47.100 slagtninger om dagen. Friboi er udover Brasilien repræsenteret i bl.a. Argentina, USA og Australien, lande som tilsammen tegner sig for 45% af verdens samlede forbrug af oksekød. Den hastige udvikling i den brasilianske slagteribranche bør få danske producenter af slagteriudstyr til at undersøge mulighederne for eksport til Brasilien. Eneklte danske virksomheder indenfor branchen er allerede etableret i landet. 

Afsætningen indenfor automobilindustrien er stærkt stigende med 25%.  Væksten forventes at fortsætte næste år – oppebåret af rentefald, øget realløn, bedre lånemuligheder samt det faktum, at Brasiliens begrænsede offentlige transportsystem nødvendiggør anskaffelse af egen bil. Der er muligheder for eksport for danske producenter af reservedele og komponenter. Japanske Toyota planlægger at opføre en ny fabrik i Brasilien. Sydkoreanske Hyundai åbnede ny fabrik i første kvartal af 2008, og Italienske Fiat overvejer ifølge kilder i branchen af udvide kapaciteten.

Brasilien brugte i 2006 over USD 30 mia på civil sikkerhed, service og udstyr – og alt tyder på at de seneste års kraftige vækst inden for sektoren vil fortsætte. Der er grund til at holde øje med markedet for elektronisk sikkerhedsudstyr. Markedet herfor voksede i 2006 med 20% og udgør en værdi af USD 1,1 mia.

Den brasilianske flyproducent Embraer har netop fået ordrer på samlet 1,1 mia USD. Der er tale om bestillinger på over 50 fly af forskellige typer, og det bør få danske producenter og underleverandører af teknik til flysektoren, overvågningsudstyr, inventar til fly, teknisk knowhow etc. til at vende blikket mod Brasilien.  Embraers omsætning udgjorde i 2007 ca 4 mia USD, hvilket skal ses i forhold til en omsætning på 2 mia USD i 2006 og 600 mio i 2005.  

Brasiliens havne har brug for omfattende forbedringer. Santos havn står for halvdelen af Brasiliens udenrigshandel, men oplever store flaskehalsproblemer. Behovet for udstyr, højteknologi og rådgivning åbner op for et marked på 22 mia USD, som regeringen vil investere i infrastruktur inden for de kommende fem år. Import af maskiner og udstyr til byggeri og infrastruktur er markant voksende.

Den danske eksport til Brasilien udgjorde i 2006 1,856 mia DKK

Læs mere her om svinesektorens potentiale i Latinamerika, herunder også Brasilien.

Tilbage til toppen